Aktiviteter i perioden efteråret 2010 frem til sommeren 2011.

5. sep. Aqua sangeren René Deft, der vandrede fra København til Skagen for at samle penge ind til kræftsyge børn, blev modtaget på Bamsemuseet af glade børn og forældre. Han fik overrakt en Lykke Bjørn.

15. sep. BIFROST (Kunstskolen i Randers for unge født med Downs syndrom) var på deres årlige besøg på Skagens Bamsemuseum. De elsker det og lever sig helhjertet ind i bamsernes eventyrlige verden. Derudover elsker de Skagen med Grenen, de mægtige vande og AXEL LIND. Denne dejlige kunstner synger for dem og forstår dem som kunstnere.

17. sep. Var Bamsemuseet inviteret til GASTRONOMY SKAGEN 365 ”KOKKE FOR LIVET”, en Velgørenhedsmiddag i den gamle Auktionshal til fordel for Landsforeningen Dovn Syndrom, der i år har 10 års jubileum for foreningens stiftelse.  Bagefter var der auktion over spændende effekter. Der gøres et stort arbejde for at bidrage til forståelse af Dovns Syndrom, og Bamsemuseet vil gerne være en af hjælperne. Vort bidrag til auktionen var et spisebord med seks stole, udsmykket af kunstnerne fra Bifrost.
 

1. dec. Åbnede Bamsemuseets udstilling på Kunstmuseet AROS i Aarhus. I år var temaet ”Bamsernes Regnbue Panorama”, afpasset efter Olafur Elliasons ”Your Rainbow Panorama”.
Bamserne foregreb begivenhederne, da den store udstilling endnu ikke var indviet. Det gav en god mulighed for at prøve at illustrere, hvad regnbue er, og hvordan den påvirker synet og følelserne. Børnene fik udleveret briller med farvet glas, og de seks bamse montre med seks forskellige landskaber, viste hen til berømte kunstmalers motiver: Bylandskab/kanalerne i Aarhus  - Van Goghs Café Terrace. Bjerglandskab – David Casper Friedrich ”vanderen”. Snelandskab i Thy – Jens Søndergård. Åben landskab m/mark – i det fjerne tog, fly, varmluftballon – naivistiske malere. Efterårs skov-stemning med bøgetræer, skovbund dækket af blade, sorte jagthunde – fra ”how to hunt” fotos. Klit med havn og både, sommer – Alfred Wallis, maler fra Cornwall. Alle malerierne, motiverne finder på AROS.
Inde i montrene er farverne grå, hvide toner,og når børne får brillerne på ændres farverne. Montrene stilles op i en cirkel for at man kan kigge i alle retninger.   

Liz Hempel Jørgensen, Vivi-Ann Lennartz og Jonna Thygesen var kunstnerne bag værket, der indeholdt tre elementer: At glæde sig over en montre med bamser i landskabet, at se hele sceneriet forandre sig når man tager regnbuebriller på, og at finde de tre malerier malet af kendte kunstnere. En smuk, sød, sjov og iderig udstilling.

18. nov. Var de julekoncert i Skagen, og nogle af de medvirkende overnattede på vort lille Bamsehotel.

4. dec. Var der ”Jul på Bamsemuseet” (Skagens levende julekalender). To bamsevenner, Jørgen og Jørgen var udklædte som bamser og uddelte små gaveposer til børnene. Mads Peter Neumann (skuespiller) læste eventyr, Gerda havde pyntet og Inge Merete havde bagt boller. Stor succes.
 

I december måned var Bamsemuseets ”kronprins Frederik og kronprinsesse Mary”(designet af Maj Britt Lyngby) udlånt til børnebiblioteket på Kulturværftet i Helsingør. Nordisk dukketidende omtalte det under ”DIT og DAT” (Bamsejul)

16. feb. 2011. ”Se en bamse blive til og tegn din egen.” Bamsesyerske Vivi-Ann Lennartz viste, hvordan en bamse bliver syet. Billedkunstner Flemming Larsen(kendt fra Læsø saltsyderi, nu bosat i Skagen) hjalp børnene med at tegne deres yndlingsbamse. Børnene fik slik, frugt og gode oplevelser.

26. marts. Sangskriver og forfatter Sigurd Barrel gæstede Skagen. Han sang og fortalte bibelhistorie i Skagens kirke og overnattede på vores Bamsehotel.
Ved den lejlighed overrakte han Bamsemuseet bjørnen ”Bjørn” og alle dens venner. Så nu har vi en dejlig montre med den kendte fjernsynsserie.

8.-9 og 10. juni besøgte den verdensberømte amerikanske arkitekt og kunstner Michel Singer Bamsemuseet. Han boede på Bamsehotellet og blev en ny og begejstret Bamseven. Med sin ny lykkebjørn, som han kaldte Pete, under armen drog han til U.S.A., hvor Pete, efter sigende, har erobret New York.

11. til 17. juli arrangerede Jan Hertz (arrangør for bl.a.cirkus Benneweis) cirkus uge på Skagen. Der kom gøglere fra gøglerskolen i Århus, der var klædt ud som cirkusartisterne i cirkus Bamseweis. De tryllede for børnene i Bamsemuseets have, og der kom rigtigt liv i cirkus Bamseweis.
Det er meningen at succesen skal gentages til næste år.

17.- 18. juli kom Verdensballetten til Skagen og optrådte for fjerde gang. Om aftenen kom de traditionen tro på Bamsemuseet, og der blev festet med bl.a. god mad fra slagter Munk. Alle kunstnerne er ivrige Bamsevenner, og de elsker Bamsemuseet. De foreslog, at der blev lavet en montre, hvor de som bamser dansede rundt. De ville så komme til næste år og indvi den og sætte Bamsemuseet på verdenskortet.

13. august  kom racerkøreren Tom Kristensen til Bamsemuseet for at aflevere sin bamse (helt uopfordret). T. K., som kørte og vandt Le Man løbet har mange rekvisitter fra den tid, som han gerne ville give os, hvis der blev brug for dem til en montre.

22. august Kongeligt besøg på Skagen.
Vivi-Ann Lennartz har syet fire dejlige bamser, som hun overrækker kronprinseparret med hilsen fra Skagens Bamsemuseum.
Helle Nørbjerg er den flinke fotograf.


 

 

 

 

 

links     

Bamsemuseets venner


www.skagen-tourist.dk